Eventyret Lever...
Bjergrepublikken Laos ligger i hjertet af det sydøsasiatiske fastland, og så kendt som Indokina. Landet deler grænser med Kina og Burma i nord, Thailand i vest, Cambodja i syd og Vietnam i øst. Laos er det eneste land i regionen uden adgang til havet. Landskabet er bjergrigt, og Mekong-floden gennemskærer landet fra nord til syd.
Trods den centrale placering er Laos et af de mere ukendte lande i regionen og temmelig upåvirket af verdenssamfundet.
Laoterne bor i dalene i den vestlige del af landet. Et mindretal af dem bor i bjergområderne sammen med forskellige oprindelige folkeslag. En minoritet i Laos er af kinesisk og vietnamesisk oprindelse.
Smuk bjergrig natur, gudeskønne Luang Prabang, buddhistiske templer prydet med det pureste guld, brusende vandfald, imødekommenhed og stor gæstfrihed. Mød de orangeklædte munke, besøg fjerntliggende landsbyer og sejl på Mekong-floden……
De fleste ture planlægges individuelt. Måske ønsker du at rejse videre til Thailand, måske udvide et af forslagene med et par ekstra dage – kontakt os og få udarbejdet et forslag som tilgodeser netop dine ønsker.
Komplet frihed til, med respekt for omgivelserne, at nyde rejsen er et motto, vi har som mål i al tur-planlægning. Vi opfordrer dig til at åbne alle sanser.