Mange forbinder Bangladesh med naturkatastrofer og u-lands kalendere, men det frodige og frugtbare land har meget andet at byde på. Mellem Indien og Burma i hjørnet af den bengalske bugt, gennemstrømmet af fire af de største floder i Asien ligger dette lille tætbefolkede land. Man siger at grønt er godt for øjnene og i så fald burde et besøg til Bangladesh være nok til at smide brillerne ud. Alt er grønt og frodigt, rismarkernes skingrer grønne farver komplimenteres af den dybt grønne kæmpe bambus der vokser overalt. Tag med ind i den mørke grønne jungle der beklæder bjergsiderne i ’the Hill Tracts’ og oplev det uforstyrrede liv i små stamme landsbyer. Her står den buddhistiske livsstil i stærk kontrast til det elles overvejede muslimske landbrugs samfund man oplever andre steder i landet.

Der findes kun to større byer, hovedstaden Dhaka og den havnebyen Chittagong. Dhaka stammer helt tilbage fra det 4. århundrede og byens ældste del ligger på bredden af Buriganga, som så mange andre byer er det her livet leves. Floderne er Bangladesh’s livsnerve, de giver vand til markerne, fungerer som et meget udbygget vejnet og fra tid til anden oversømmer de. At sejle med en af de gamle hjuldampere ned gennem landet mens pink ferskvands delfiner springer om kap med båden og fiskeørnene lystigt kredser over hovedet er specielt og anderledes. Det er en af de mest afslappende måder at komme omkring i dette hektiske og farverige land.

Langt de fleste bor på landet og lever af jorden, det er ikke i Bangladesh at man finder det ottende vidunder eller verdens højeste bjerg. I stedet oplever man at blive mødt men en nysgerrighed og en åbenhed som man ikke finder mange andre steder. Stoltheden over endeligt efter en lang og ulige kamp at være et selvstændigt land er næsten til at tage og føle på. Så på trods af fattigdom og den til tider katastrofale natur der omgiver dem er det et land befolket af stolte, smilende og åbne mennesker der med glæde viser deres ’nye’ land frem. Landet (desh på bangla) hvor der tales Bangla.

Bangladesh har hele seks årstider, de fleste er varme og fugtige. Den bedste tid at rejse på er om vinteren dog præges slutningen af december og januar af tåge og kulde. At rejse under monsoon kan være en udfordring men samtidig er det en meget intens oplevelse. I månedsvis har alle ventet med spænding og længsel på regnes komme, på køligheden og det livgivende vand der følger med. Al liv går ned i tempo og familierne samles til Kishuri og Tagore sange. Vest Begalens store helt er Rabindranath Tagore, den først nobelprisvinder og en af områdets store forfattere og musikere. Han skrev sange til monsoons pris og bengalere synger dem gerne og ofte. I resten af subkontinetet kendes Vest Begalen som hjemsted for de intellektuelle og politiske, og på trods af analfabetisme og fattigdom kender de fleste bengalere Tagores værker og er ofte involveret og aktive i politik. Mange lokale NGO’er har et ry der er nået langt ud over landets grænser, Bill Clinton har sågar aflagt besøg hos nogle af de mest prominente, Grameen Bank og BRAC. Begge er startet af lokale kræfter og har gennem de sidste 25 år forsøgt at hjælpe fattige med uddannelse og bedre leveforhold gennem devisen hjælp til selvhjælp.