Rejser til Nepal med Grace Tours

Himalayas smykkeskrin og et kalejdoskop af kulturelle, religiøse og geografiske forhold, der udfordrer enhver rejsende. På få dage og over ret kort afstand kan du vandre fra det tætbefolket tropiske sletteland til smukke terrasselandskaber med spændende hinduistiske landsbyer. Opleve en hovedstad med næsten lige så mange templer som indbyggere til ubeboet arktisk bjergørken i det majestætiske Himalaya.

rejser til Nepal

Om Nepal

Luk Himalayas smykkeskrin op og med tropisk sletteland, lamaer og vediske traditioner, gompaer og templer, hellige mænd og handlende, snehvide kæmper og brusende floder.

De store variationer opdages hurtigt. På relativt få dage og over ret kort afstand kan du vandre fra det tætbefolket tropiske sletteland til ubeboet arktisk bjergørken i det majestætiske Himalaya.

I Nepal, et af verdens mest gæstfrie lande, lever hinduer og tibetanske budhister med en dyb forståelse for hinanden. I Kathmandu, hvor der næsten er lige så mange templer som indbyggere, er religion og dagligdag smeltet sammen til en uadskillelig og særegen kultur.

Hellige mænd og handlende mødes på stier og i landsbyer. Ligeså kan du møde langur-aben og moskushjorten i de uendelige skovklædte bjerglandskaber eller pansernæsehornet og tigeren i det tropiske lavland.

Det er især i bjergene, du oplever Nepals store forskelle. Her kan du vandre i Himalayas snehvide kæmper over moræner og gletschere til lama-buddhistiske klosterlandsbyer beboede af tibetanere, og derfra videre ned til smukke terrasselandskaber med spændende hinduistiske landsbyer. Befolkningen taler nepalesisk med hinanden, men lokalt taler de mange forskellige befolkningsgrupper deres egne sprog- og dem er der utallige af.

Fakta

Hovedstad: Kathmandu.

Beliggenhed:
 I nord grænser Nepal op til Kina, mens landet i både syd, øst og vest har Indian som naboer.

Areal:
147.181 km2.

Klima:
 Landet har et varieret klima med 4 årstider. Monsumen falder fra primo juni til ind i september.

Befolkning: 30.986 millioner (2014).

Religion: Overvejende hinduisme 81,3%, buddhisme 9%, islam 4,4%

Sprog: Nepalesisk. Derudover tales en lang række andre lokale sprog.

Styre: Føderal Demokratisk Republik.

Administrativ inddeling: Nepal er opdelt i 5 regionale regioner.

Valuta: Valutaen i Nepal hedder Nepalesiske Rupees (NPR). Danske Kroner er gangbare i Nepal og kan veksles i banker samt i “exchange-boder”. Desuden findes der hævemaskiner, der i Nepal hedder ATM-machines, langt de fleste steder. Selvfølgelig kan man også medbringe og veksle både Euros og US-dollars, hvis man ønsker det. Der kan betales med de fleste kreditkort som Mastercard, Visa og American Express på alle større hoteller og i banker samt butikker i større byer.

Visum/Pas: Danske statsborgere skal være i besiddelse af visum til Nepal ved indrejse, men visum kan også udstedes ved ankomst. Dog anbefaler vi at man inden afrejse søger visum hjemmefra hos den nepalesiske ambassade. http://nepalembassydanmark.com/about-nepal/services/visa/
Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder efter hjemrejsen.

Vaccination: Der er ingen officielle krav om vaccinationer. I forbindelse med vaccinationer opfordrer vi dig til at rette henvendelse til fx:
Egen læge, Danske Lægers Vaccinations Service, Statens Serum Institut, Rejseklinikken eller Rigshospitalets Rejse- og vaccinationsservice for udførlige oplysninger.

Rejseforsikring: Det tilrådes kraftigt at tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker ved sygdom og hjemtransport. Grace Tours forhandler GOUDA Rejseforsikring – check også din egen husstandsforsikring.

Tidforskel: Der er 4 timer og 45 minutters tidsforskel på Danmark og Nepal. Ved sommertid 3 timer og 45 min.

Åbningstider: Offentlige kontorer har generelt åbent fra 10 til 16.30 fra mandag til fredag. Lokalt kan der dog være store forskelle.

Tøj: Livet i Nepal er afslappet, og tøjstilen er ligeså. Som turist er det en god idé at se nogenlunde fornuftig ud – det værdsættes af lokalbefolkningen. Ved tempel- eller privatbesøg er det ikke velset at være i korte shorts eller lårkort nederdel. Temperaturen svinger alt efter hvor du befinder dig, så tag tøj med til både varme og kolde dage.

Indkøbsmuligheder: Der er gode muligheder for indkøb i Kathmandu. Der er et væld af souvenirs og andre spændende ting. Husk at forhandle om prisen, da denne oftest ikke er fast. Alt er billigt i Nepal, hvad enten det drejer sig om kunsthåndværk, film, tøj, ægte tæpper eller bøger. Spørg på rejsebureauet for gode adresser.

Se vores udvalgte rejser til Nepal