LEV MED NONNERNE I KATHMANDU (OGSÅ FOR MÆND)
12 dage
Valgfri afrejsedato

DKK 13.000,00

Grib den enestående mulighed for at fordybe jer i Buddhismens lære og komme tæt på en meget anderledes hverdag. I har nu mulighed for at leve og praktisere med de buddhistiske nonner fra Tek Chok Ling klosteret i Kathmandu. Vær med til puja, meditation, mandalamaling, dans og yoga og bliv guidet af ’jeres’ nonne. Tid til fordybelse. Tid til fællesskab med nonnerne. Tid til at opleve Boudhanath stupa med skinnende guldtinde og meget, meget andet i Kathmandu. Nepal er nemlig ikke blot høje bjerge og barsk natur men også et kulturland med en historie, der strækker sig mange tusinde år tilbage og som er tæt forankret i Buddhismen. I får også mulighed for at besøge hellige sights og forlænge rejsen med besøg til andre dele af landet.

 

Send en forespørgsel
*
*
*

Produktbeskrivelse

Dag 1 Afrejse fra Danmark

Afrejse fra København om formiddagen, med en mellemlanding undervejs.

Dag 2 Ankomst Kathmandu: Afslapning og goddag til nonnelivet

At flyve ind til Kathmandu er en uforglemmelig oplevelse med Himalaya spredt under sig. Ved ankomst bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel. I skal bo på Dondrub Guest House, som er det eneste hotel i Boudha området i Kathmandu, som er ejet og delvist drevet af nonner. Det er en sand oase midt i byens travlhed og støj og ligger lige ved siden af Boudha Stupa, der tiltrækker pilgrimme fra det meste af det buddhistiske Himalaya. Herfra er I en del af nonneklosterets dagligdag.

Første dag er sat af til hvile og til at tale med den nonne, som bliver jeres kontaktperson. At blive budt indenfor i klostret er en helt unik oplevelse og en oplagt rejse for jer, der gerne vil ind under huden på den buddhistiske kultur.

Dag 3-11 Livet som nonne

Dagene i klostret starter med “ wake up gong “ kl. 04.30, derefter er der dagens første puja (bøn og meditation på tibetansk vis – dvs med recitation, trompetter, trommer etc.)

Morgenmad er kl 07.00 og næste session starter ved 9 tiden og slutter inden frokost som er ca. kl. 11.15-11.30

Efter frokosten er der lidt pause og undervisning i mindre grupper – f.eks mandala tegning eller undervisning i tibetansk eller I har mulighed for at tage med på en tur. Turen kan for eksempel gå til Pashupatinath, der er Nepals største tempelkompleks, Kopan, Pullahari eller på en heldags træk til Nagi Gompa.

Eftermiddags puja starter kl 16.30 og slutter inden aftensmaden kl 18.00

Om aftenen er der recitationer eller en bestemt praksis, som har med de forskellige ugedage at gøre. For eksempel er der hver tirsdag lüjong – en særlig slags yoga – som Khenpo Rinpoche har udviklet til sine elever. Ofte er der undervisning i dans og sang. Hver onsdag synger og danser nonnerne foran deres Gurus vindue.

Dagene slutter ved 21.30 tiden.

Dag 12 Forlængelse af rejsen eller afrejse fra Nepal

Det er muligt at forlænge rejsen med dage eller uger og dermed kombinere retreatet på nonneklosteret med for eksempel tid i bjergene, nationalparker eller andet. Hvis I ikke vælger dette, så går rejsen hjem til Danmark denne dag.

Nonneklosteret Tek Chok Ling blev grundlagt i 2006 af Khenpo Tsultrim Gyamtso Rinpoche.

Khenpo Rinpoche er i dag 82 år og har været en af ​​de førende levende lærere indenfor Kagyu tradition af tibetansk buddhisme. Han har gennem årene rejst verden rundt og undervist i buddhisme.

I sine sene teenageår og tidlige tyvere uddannede Khenpo Rinpoche sig i Tibet hos den lokale yogi Zopa Tharchin. Efter den kommunistiske invasion af Tibet flygtede Khenpo Rinpoche til Indien i 1960.

Han tilbragte herefter blandt andet mange år i Bhutan, som en omvandrende yogi, der mediterede i huler og eremitboliger. I 1975 blev han bedt af den 16. Karmapa, leder af Kagyu tradition, om at være abbed for de vigtigste Kagyu center i Frankrig. Men han bad i stedet om lov til at rejse og hjælpe mennesker overalt på jorden.

Det viede han så hele sit liv indtil 2009, hvilket har gjort ham til mester i 'ikke-tilknytning'.

I 2009 trak Khenpo Rinpoche sig tilbage til Tek Chok Ling og dedikerede resten af sit liv til at undervise nonnerne her. Tek Chok Ling har nu 58 nonner; de ældste er nonner, der undslap fra Tibet med ham, mens de yngre er fra Tibet, Nepal, og Bhutan.

På klosteret er også en sekulær skole for alle nonner over 16 år, hvor de foruden de traditionelle buddhistiske studier og meditation kan studere tibetansk, nepalesisk, engelsk, matematik, videnskab og samfundsfag.

I dag er Khenpo Rinpoche stadig overhoved over klosteret med underviser ikke aktivt mere på grund af sin alder.

Turen tager udgangspunkt i Nepals kulturelle vugge: Hovedstaden Kathmandu med basargaderne, de store buddhistiske stupaer, hindutemplerne og de gamle kongebyer i den frodige Kathmandudal, Patan og Bhaktapur.

Du skal bo på Dondrub Guest House, som er det eneste hotel i Boudha området i Kathmandu, som er ejet og delvist drevet af nonner. Det er en sand oase midt i Katmandus travlhed og støj. Hotellets tætte nærhed til nonnekloster giver dig en enestående chance for at opleve og deltage i den traditionelle livsstil for buddhistiske nonner - rejsen tilbydes også til mænd. Se dit dagsprogram under rejsens 'beskrivelse'.

Dondrub Guest House er beliggende i et roligt område kun få minutters gang fra Boudha Stupa (et World Heritage Site og et helligt sted for mange buddhister). Hotellet fungerer som en fremragende base, hvorfra man kan nyde og opleve den levende tradition for forskellige grupper af buddhister fra Himalaya-regionen eller bare gå sightseeing og udforske Kathmandu centrum kun et par kilometer væk.

Den oprindelige bygning af Dondrub pensionat er blevet fuldstændig renoveret og en ny fløj tilføjet i 2013. Den 3 etagers-bygning indeholder 35 komfortable og veludstyrede værelser med smukke gulve fremstillet af lokalt træ. Alle værelser er en-suite med et moderne badeværelse med vestlige stil toiletter, en håndvask og bruser.

Receptionen og lounge område er i stueetagen. Der er en lille dagligvarebutik i receptionen, som indeholder et pænt udvalg af nepalesisk te og kaffe samt små souvenirs - nogle af dem er produceret af nonnerne.

Gæsterne kan nyde mange udendørs arealer på stedet; der er en stor gård komplet med et stort mango træ og mange andre planter og blomster. En solrig tagterrasse og mange stille hjørner over ejendommen, hvor man kan sidde ved et bord og læse uforstyrret.

Nonneklosterets smukke have er åbne for gæster fra solopgang til solnedgang

Der er et væld af små butikker tæt ved Stupa, som ikke kun sælger traditionelle håndværk, men også tilbyder en bred vifte af tjenester, såsom skræddere, vaskeri og renseri, frisører, spa og massage, internettjenester og vekselerere.

I plaza hvor Boudha Stupa er bygget, vil du finde et stort udvalg af restauranter og caféer - prøv Meze eller Guru's Curry på Stupa View, som serverer store momos lavet på Double Dorje, lækker pizza på Road House Cafe, eller spansk køkken på La Casita.

Indlagt i rejseprogrammet er valgfrie ture til Stupaen, til Pashupatinath eller til Kopan eller Pullahari Gompa. Alle de udflugter foregå på gåben. Til dig, der kan lide at vandre kan udflugten til Pullahari forlænges med besøg til f.eks. Nagi Gompa ( en rask tur på ca 2,5 timer op og 1,5 timers ned ).

Det er også muligt at få massage på en af de lokale klinikker, som også har sauna.

Efter de første 12 dage, så hjælper vi dig gerne planlægge en spændende forlængelse af jeres rejse til andre egne af Nepal. Ring og spørg os, vi har mange gode idéer!

 Se andre rejser til Nepal

Pris:
Fra 13.000 kr. per pers i delt dobbeltværelse for 12 dage.

Valgfri afrejsedato året rundt
Bedste rejsetid: september – april
Individuel, skræddersyet rejse som kan tilpasses ønsker og behov.

Inkluderet:

  • Flybillet fra København – Kathmandu t/r på økonomiklasse med 1 skift undervejs
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Privat transport fra lufthavn til klosteret ved ankomst og afrejse
  • 11 nætter i klosterets gæstehus
  • Vegetarisk morgen- og aftensmad i forbindelse med alle overnatning
  • Alle aktiviteter i klosteret inkl. tibetansk yoga, grundlæggende meditations teknikker, spirituel dans mm.
  • Produktansvarsforsikring
  • Bidrag til Rejsegarantifonden og rejsen er omfattet af pakkerejseloven og dækket af rejsegarantifonden

Dine ønsker, dine behov – vores speciale!
Grace Tours er specialister i individuelle rejser. Det vil sige at vi arrangerer rejser individuelt for dig og dine medrejsende, og der er stort set daglig afgang året rundt.
Du bestemmer hvorhen, hvornår og hvor længe. Alle vores ture kan tilrettes dine ønsker og behov. Få tilsendt et forslag på netop den rejse du gerne vil have.
Priserne, uanset rejseperioden, er beregnet på, at der på reservationstidspunktet skal være plads på bestemte prisklasser for fly og hotel.
Priserne er derfor vejledende og kan variere ifm. højsæson og/eller lokale festivaler. Endeligt tilbud afgives, når du har oplyst ønsket rejseperiode.


Ikke inkluderet:

  • Indenrigsbillet i Danmark
  • Fakturagebyr (90 kr. pr. person)
  • Afbestillings- samt rejseforsikring
  • Visumgebyr
  • Alt ikke beskrevet under “Inkluderet” såsom forplejning udover nævnte, donationer og drikkepenge.