Dr. Unni

KERALA AYURVEDA AGASTYAA DR UNNI
15 dage
Valgfri afrejsedato

DKK 15.700,00

Langs delstaten Keralas kyster ligger nogle af Indiens bedste strande. Havets bølger brydes mod strandens sand, og i kokospalmernes skygge er der ro til at nyde den læskende saft fra en grøn kokosnød.

 

Send en forespørgsel
*
*
*

Produktbeskrivelse

Dag 1 Afrejse fra Danmark til ayurveda ophold

Afrejse fra København om formiddagen, med en mellemlanding undervejs.

Dag 2 Ankomst Trivandrum - Kovalam: Strand og hvile

Du bliver mødt ved ankomst og kørt til dit valgte hotel. Når du er udhvilet, får du din en relax massage, hvor jetlaggen masseres ud af kroppen.

Dag 3-14 Kovalam strand: Revitaliserende ayurveda

Ophold lige ved Kovalam strand og daglige ayurvedabehandlinger på Dr. Unnis velrenommerede Agastyaa Heritage Clinic, som mange af vores gæster har besøgt og kender godt. Du kan også dyrke yoga på Dr. Unnis klinik om morgenen og i højsæsonen også om eftermiddagen. Yogaen er et tilvalg og du kan beslutte dig på dagen, om du vil komme eller ej.

Slap af i de rolige eftermiddagstimer eller tag dig en forfriskende dukkert i Det Arabiske Hav. Der er et bredt udvalg af gode restauranter med velsmagende retter, alt fra det lækre lokale Kerala køkken til det vestlige Continental. Og der bliver sikkert også tid til en udflugt eller to til Keralas hovedstad Trivandum, hvor der bydes på klassisk indisk kultur som dans og musik, eller til nabostaten Tamil Nadus smukke templer og paladser.

Dag 15 Afrejse Indien og ankomst Danmark

I de tidlige morgentimer checker du med en smidigere og sundere krop ud af hotellet og bliver kørt til Trivandrum lufthavn. Ankomst København tidlig eftermiddag med et mere afstresset sind.

Kerala Ayurveda Agastyaa Dr. Unni

Læs mere om ayurveda

Pris:
Fra 15.700 kr. per pers i delt dobbeltværelse for 15 dage.

DINE ØNSKER, DINE BEHOV – VORES SPECIALE!

Grace Tours er specialister i individuelle rejser. Det vil sige at vi arrangerer rejser individuelt for dig og dine medrejsende, og der er stort set daglig afgang året rundt.

Rent praktisk foregår det sådan, at vi reserverer fly, sørger for afhentning ved ankomst og kørsel til valgte hotel. Indkvartering straks og ophold i hele perioden indtil du skal køres retur til lufthavnen i tide for hjemrejse m fly.

Under opholdet får du daglig ayurveda på Agastyaa klinik. Morgen yoga også, hvis du gerne vil. Rejsen kan tilrettes efter dine ønsker og behov.

Vi anbefaler min. 2 uger for ayurveda. For et større udbytte kan du vælge at forlænge opholdet.

Målet med ayurveda behandling er at optimere dit fysiske og mentale velfærd og samtidig sikre dig bedst muligt mod fremtidige sygdomstilfælde. Dit behandlingsforløb bliver udformet i henhold til din tilstand og situation, og hver session indledes med massage, hvorefter terapeuten anvender den behandlingsform, som vil give dig størst muligt udbytte. Alt dette sker naturligvis i samråd med Dr. Unni eller en anden ayurvedisk læge og i henhold til det planlagte forløb. Du kan evt. læse mere om ayurveda behandling og de forskellige behandlingsformer på linkene her på siden.

Priserne inkluderer:

  • Flybillet Danmark – Sydindien t/r
  • Lokal transport til hotel t/r
  • 15 overnatninger på valgte hotel m. morgenmad
  • Skatter og afgifter
  • 14 dage med ayurvediske behandlinger på Agastyaa Clinic, som ledes af Dr. Unni
  • Som Grace Tours kunde på Agastyaa Heritage Clinic vil du få en personlig konsultation hos Dr. Unni i løbet af dit ayurveda behandlingsforløb.

Priserne inkluderer ikke:

  • Indenrigsbillet i Danmark
  • Ekstra pension
  • Fakturagebyr (90 kr. pr. person)
  • Afbestillings- samt rejseforsikring
  • Visumgebyr (48 dollars pr. person kr)
  • Alt ikke beskrevet under “Inkluderet” såsom drikkevarer, ekstra forplejning, donationer, drikkepenge, transporter, sightseeing, vasketøjsservice m.m.

Nedenstående priseksempler er pr. person ved 2 personer i ikke airkonditionerede delt dobbeltværelse eller enkeltværelse på de respektive hoteller.

Pris med Hawah Beach Resort
01/04 2016 – 30/09 2017 – 16.500 kr. dobbeltværelse/18.500 kr. enkeltværelse.

Pris med Maharaju Palace
01/10 2016 – 31/03 2017 – 16.500 kr. dobbeltværelse/18.800 kr. enkeltværelse
01/04 2017 – 30/09 2017 – 16.300 kr. dobbeltværelse/18.300 kr. enkeltværelse
01/10 2017 – 31/03 2018 – 16.500 kr. dobbeltværelse/18.800 kr. enkeltværelse
01/02 2018 – 28/02 2018 – 16.900 kr. dobbeltværelse/19.200 kr. enkeltværelse
Pris med the beach hotel
01/04 2016 – 30/09 2017 – 15.900 kr. dobbeltværelse/17.900 kr. enkeltværelse
01/10 2017 – 31/03 2018 – 16.000 kr. dobbeltværelse/18.100 kr. enkeltværelse
01/02 2018 – 28/02 2018 – 16.400 kr. dobbeltværelse/18.500 kr. enkeltværelse
Pris med the beach hotel II
01/10 2016 – 31/03 2017 – 17.500 kr. dobbeltværelse/21.400 kr. enkeltværelse
01/04 2017 – 30/09 2017 – 17.050 kr. dobbeltværelse/20.200 kr. enkeltværelse
01/10 2017 – 31/03 2018 – 18.100 kr. dobbeltværelse/22.300 kr. enkeltværelse
01/02 2018 – 28/02 2018 – 18.500 kr. dobbeltværelse/22.800 kr. enkeltværelse

Pris med Prittwii Hotel
01/10 2016 – 31/03 2017 – 1. Sal 15.900 kr. dobbeltværelse/17.900 kr. enkeltværelse
01/10 2016 – 31/03 2017 – 2. Sal 16.900 kr. dobbeltværelse/20.100 kr. enkeltværelse
01/10 2016 – 31/03 2017 – 3. Sal 17.900 kr. dobbeltværelse/22.100 kr. enkeltværelse

01/04 2017 – 30/09 2017 – 1. Sal 15.700 kr. dobbeltværelse/17.000 kr. enkeltværelse
01/04 2017 – 30/09 2017 – 2. Sal 15.900 kr. dobbeltværelse/17.600 kr. enkeltværelse
01/04 2017 – 30/09 2017 – 3. Sal 16.900 kr. dobbeltværelse/19.900 kr. enkeltværelse

01/10 2017 – 31/03 2018 – 1. Sal 16.000 kr. dobbeltværelse/18.100 kr. enkeltværelse
01/10 2017 – 31/03 2018 – 2. Sal 17.050 kr. dobbeltværelse/20.200 kr. enkeltværelse
01/10 2017 – 31/03 2018 – 3. Sal 18.100 kr. dobbeltværelse/22.300 kr. enkeltværelse
01/02 2018 – 28/02 2018 TILLÆG 400 kroner på alle værelser

OBS
Aircondition anbefales ikke mens du får ayurveda men kan tilkøbes. 130 kr pr vær. pr nat (ikke på the beach hotel).
Opredning for 3. person er muligt på the beach hotel II, samt Hawah.
Tillæg for ophold i december/januar og for afrejse i weekenden.

Bag kysten løber et vidt forgrenet net af kanaler mellem fastlandet og havet. Dette område er Keralas berømte ”backwaters”, hvor næsten al trafik foregår på både, og hvor en tur i husbåd er en oplevelse for livet. Kerala udmærker sig ved en betydeligt højere standard end Indiens øvrige delstater i næsten alle samfundsmæssige forhold.

I Kerala bliver den medicinske tradition ayurveda praktiseret i sin oprindelige form, og her er der lang tradition for udøvelse og udvikling af den ayurvediske praksis. I det tropiske klima, der betragtes som særligt gunstigt for virkningen af ayurvediske behandlinger, kan Grace Tours tilbyde ophold kombineret med ayurvedisk behandling.

Vores anbefaling er min. 2 uger og gerne 3 uger, selv om du kan få nogle gode resultater på kortere tid. Ved et længere forløb, er effekten så meget større og dybere.

Rent praktisk foregår det sådan, at vi reserverer fly, sørger for afhentning ved ankomst og kørsel til valgte hotel. Indkvartering straks og ophold i hele perioden indtil du skal køres retur til lufthavnen i tide for hjemrejse m fly.
Under opholdet får du daglig ayurveda på Agastyaa klinik. Morgenyoga også, hvis du gerne vil.

Når du ankommer til klinikken for et behandlingsforløb, vil programmet blive udformet i henhold til din tilstand og situation og under hensyntagen til, hvor meget tid du har til rådighed.

Du får en konsultation med en junior læge den første dag og møder din terapeut, som vil være din kontakt person. Din(e) terapeut vil være ansvarlig for den massage, du modtager i forløbet. Massagen adskiller sig markant fra øvrige massageformer ved anvendelsen af medicinske olier og ved, at terapeuten ofte anvender fødderne for at kunne udføre længere og mere kontrollerede strøg og tryk.

Terapeuten vil under hele forløbet rapportere til en ayurvedisk læge. Dit program kan når som helst og efterhånden som din krop reagerer ændres af terapeuten i samråd med en læge.
Du vil dagligt blive gennemmasseret (ca 45 min) og derefter få en ayurvedisk behandling (oliebad/dhara eller andet – ca 45 min).

Efter et par dage vil du få en aftenkonsultation med Dr Unni – dette vil fremgå af dine rejsedokumenter, som du får tilsendt før afrejse. Er Dr Unni bortrejst i den periode du er der, vil tilsynsførende læge være din kontakt.

Et væsentligt element i den ayurvediske behandling er klassifikationen af patienten i forhold til visse fysiologiske grundtyper, der i det ayurvediske system besidder særlige kropslige og mentale kendetegn.
Terapeuten vil ”læse” dig, mens du bliver masseret og din behandling blive tilrettet afhængig af din konstitution og hvordan din krop responderer.
I de gamle tekster varede hele programmet for en komplet Pancha Karma 42 dage, men selv kortere tids behandlinger vil have meget god effekt. De fleste oplever positive resultater efter 5-6 behandlinger.

Olierne, som benyttes, er meget specifikke og er blandet af forskellige olier og urteekstrakter, som efter de gamle forskrifter koges sammen i nogle dage inden anvendelse. Da olierne er medicineret og en vital del af behandlingen, bør du give din krop mulighed for at absorbere dem ved at lade dem blive på kroppen i op til 1 time efter behandlingen, inden du tager et bad. Huden er ikke bare et hylster men et organ.

Husk på, at du er på ayurvedakur, som heldigvis foregår i Indien og ikke blot på en Indiensrejse med lidt ayurveda ”for sjov”! Flyt ikke dit fokus for langt væk fra formålet med din rejse.

Da behandlingen har som formål at dræne giftstoffer ud af kroppen, er det vigtigt, at du ikke tilføjer andre giftstoffer som f.eks. alkohol, øl, tobak, kaffe osv. Reaktionen kan nemlig være temmelig dramatisk (f.eks. diarré og feber), hvis du ikke følger dette råd. Den samme reaktion kan også komme fra iskolde drikke. Drik derfor altid tempererede drikke.

Husk også at det er en rigtig dårlig kombi med ayurveda og direkte sol. Det kan man også få maveonde af! Maveproblemer er for oftest et resultat af overtrædelse af disse regler og skyldes ikke dårlig mad.

Under behandlingen er nogle fødevarer bedre end andre. Generelt er det bedst at spise lette måltider såsom kogte grøntsager og supper og undgå yoghurt, stegt og fed mad, krydrede og syrlige retter.

Efterhånden som du får et større kendskab til ayurveda og din konstitution, kan du blive bedre til at lægge en ayurvedisk kostplan. Ønsker du lidt flere oplysninger om dette, er du velkommen til at kontakte os.

Ayurveda baserer sig ikke på mirakler men forsøger at bringe kroppen tilbage til en balance, hvorfra den kan begynde at helbrede sig selv.

Du vil indimellem føle dig træt, udmattet og øm, og du vil måske være nødt til at beskæftige dig med uventede følelser, der opstår undervejs - dette er normalt og en del af healingprocessen. Prøv ikke at give "skylden" til andre eller "omfordele ansvaret" men hellere acceptere dette og arbejde dig igennem det.

Husk, at dine behandlinger og reaktioner er personlige, og at du ikke kan sammenligne dine reaktioner med andres.

Se flere destinationer for ayurveda i Kerala, fx Our LandKadappuram og Sarovaram

1) "Yogalæren Sajith udstråler stor ro og balance og er intens og nærværende i sin undervisning. Han er fantastisk til at guide dig korrekt ind i hver enkelt øvelse, så effekten af øvelsen bliver optimal, hvilket for mig betød, at jeg fik mere ud af de efterfølgende ayurvediske behandlinger på klinikken hos Dr. Unni." - Charlot

2) "Vi havde en oplevelsesrig tur, hvor nye sider af os selv kom frem. Vi opdagede bl.a. at vi havde nye organer, som hjalp os til at blive ”lette i låget”. Både hud og tarme fik superaktiv opmærksomhed. ”Purifikation” var noget, vi alle snakkede om til morgenmad. Det skabte et vist fællesskab på tværs af alle os gæster.
Jeg vil takke dig mange gange for, at du kunne hjælpe os med så kort varsel – meget professionelt og imødekommende – hvilket gjorde, vi fik mod på spontant at rejse så langt væk og på en så anderledes ferie-helse-tur."
- Marianne (507637)

3) "Vel hjemme igen efter en super-duper tur, er vi enige om straks at starte opsparing til den næste tur.
Tak for denne gang!"
- Jytte (507370)

4) "Behandlingerne er uden tvivl effekt fulde. Efter hjemkomst er der en betydelig forandring i min fysiske krop, jeg har oplevet følelsen af at være helt åben, let som en fjer og fleksibel. Jeg har i min mentale og følelsesmæssige tilstand en oplevelse af meget stor accept, ro og balance.
Så ja, de har gjort godt. Dog vil yderligere behandling rent fysisk være til stor gavn også.
Hele banden af personalet hos Agastyaa har været virkelig virkelig venlige, åbne, imødekommende, smilende, behjælpelige, omsorgsfulde, inspirerende og ikke mindst gæstfrie. Hos Agastyaa oplevede jeg en stemning af, at her er vi en stor familie. Du er dig og præcis som du er og er mere end velkommen." - Heidi (508107)

Dr. UNNI
Dr. Unnikrishnan Kavirajan er født 17. juli 1971 i Trivandrum i en familie, hvor ayurveda har spillet en stor rolle. Eksempelvis var hans mor frem til sin pension regeringens repræsentant for ayurvedisk medicin for distriktet Trivandrum - så han har det ikke fra fremmede.
Efter studier på Kerala Universitet på Government Ayurvedic College, der er den største uddannelsesinstitution inden for Ayurvedisk medicin i verden, tog han 1997 sin eksamen ved navn BAMS – Bachelor of Ayurvedic Medicine and Surgery.

Straks efter at have fået sit eksamensbevis åbnede Dr. Unni sin egen praksis i Kovalam Beach i det sydlige Indien. For at kunne håndtere det voksende behov for ayurvediske behandlinger, som er meget anderledes end traditionelle vesterlandske medicinske behandlinger, er klinikken i dag vokset til at have godt 50 medarbejdere i sæsonen. Grace Tours repræsenterer Agastyaa i Danmark.

De klienter, som i dag besøger klinikken, kommer fra hele verden. De kommer af forskellige årsager, men de typiske problemer er ryg- eller ledsmerter, mave- og tarmproblemer, stress eller depressioner. Der kommer også klienter uden specifikke problemer men blot med ønsket om rekreation.

Målet med ayurvedisk behandling er, at krop og sjæl skal komme i balance. For at opnå denne balance bruges mange forskellige slags behandlinger og mediciner, og al viden er udviklet og nedskrevet gennem århundreder.

Samtidig med at den ayurvediske videnskab og medicin blev udviklet, voksede der en massageform ved navn Kalari frem. Denne var primært møntet på soldater og skulle give dem mest mulig fleksibilitet og sørge for, at eventuelle skader kunne læges hurtigst muligt.

I den form for behandling, som går under navnet Chavuttithirumal, bliver der brugt specielle medicinske olier, og massøren bruger sine fødder for at kunne give længere og mere målrettede ”strokes”. Denne behandling er meget effektiv, når det drejer sig om at reducere blokeringer og øge blodomløbet og lymfesystemets aktivitet. Dr. Unni har nu genoplivet Chavuttithirumal, som han ganske enkelt kalder fodmassage, og det er sammen med klinikkens øvrige behandlinger en vigtig del af forløbet.

Mest betoner ayurvedisk medicin vigtigheden af at forebygge sygdomme gennem en sund livsstil og med en årlig hovedrengøring af kroppen via Pancha Karma, hvor man bruger minimum to-tre uger - og gerne 5 uger - på at få udrenset giftstoffer og få sit immunforsvar bygget op.

AYURVEDISK BEHANDLING

Målet med ayurvedisk behandling er at optimere det enkelte menneskes fysiske og mentale velfærd og samtidig sikre det bedst muligt mod fremtidige sygdomstilfælde.
Et væsentligt element i den ayurvediske behandling er klassifikationen af patienten i forhold til visse fysiologiske grundtyper, der i det ayurvediske system besidder særlige kropslige og mentale kendetegn. Denne inddeling foregår hovedsagelig på baggrund af almene konsultationer og samtaler med den ayurvediske læge, som dernæst ordinerer en behandling specifikt til den pågældende person.

En ayurvedisk behandling omfatter ofte medicin baseret på planteekstrakter kombineret med diæter, legemlige øvelser (yoga) og/eller massage. Den ayurvediske massage adskiller sig markant fra øvrige massageformer ved anvendelsen af medicinske olier og ved, at massøren ofte anvender fødderne for at kunne udføre længere og mere kontrollerede strøg og tryk. En ayurvedisk massagebehandling forløber typisk over et par uger, og de anvendte olier og massageteknikker udvælges nøje af den ayurvediske massør. Herved sikres, at muskelinfiltrationer samt eventuelle sene- og ledskader afhjælpes i den rigtige rækkefølge, så den genvundne styrke og smidighed understøtter behandlingen af dybereliggende infiltrationer eller skader.

Ayurvedisk massage er særlig velegnet til at afhjælpe ryg- og ledsmerter og sportsskader og har været brugt mod følgevirkninger fra arbejds- og trafikulykker som eksempelvis piskesmældskader. Derudover bruges ayurvedisk massage som et effektivt middel til reduktion af stress og som stadig mere populært rekreativt tilbud. Ayurvediske behandlinger understøttes fint med yoga, som også tilbydes på klinikken.

BEHANDLINGSFORMER

Alle behandlinger udbydes ikke nødvendigvis hos alle behandlere og kan variere lidt. Behandlingerne bliver tilpasset den enkelte og ændres, som behandlingen skrider frem, og kroppen begynder at reagere positivt.

Hver behandling indledes med en massage med medicinske olier, hvorefter den egentlige ayurvediske behandling finder sted. Din terapeut udvælger i samråd med enten Dr. Unni eller en anden ayurvedisk læge, hvilken af de nedenstående behandlinger du på det givne tidspunkt i dit forløb vil få størst muligt udbytte af.

Under et ayurvedisk behandlingsforløb er der tre overordnede faser alle gennemgår; forberedelse, udrensning og genopbygning af kroppen. Alt efter tilstanden af dine doshaer, så kan den type behandlinger, du får under de tre faser, enten være anderledes eller ens med andre under behandling. Det bedste vi kan anbefale er, at du har tillid til lægen og terapeuterne undervejs og er åben overfor de behandlinger, du får. Her følger dog en generelt gennemgang af de behandlinger, du kan komme til at opleve.

Abyangam
Massage med olie baseret på lægeurter. Massøren bruger hænderne. Velgørende og afslappende behandling. Gavner blod- og lymfecirkulation, god mod ledsmerter.

Chavutti Uzhichill
Massage med lægeurtebaseret olie. Massøren bruger hænder og fødder. En dybere massage, der afhjælper spændinger i kroppen, muskel- og ledproblemer.

Kizhi
Behandling, hvor poser med specifikke lægeurter opvarmes i lægeurtebaseret olie og presses mod kroppen samtidig med en blid massage. Artritis, betændelsestilstande og stivhed i kroppen.

Dhara
Lægeurtebaseret olie eller kærnemælk (Thakradhara) hældes over panden i en kontinuerlig strøm. Særdeles effektiv mod stress, hudproblemer og hormonel ubalance. Løser op for spændinger og giver en bedre søvn.

Kadivasthi
En behandling hvor varm olie hældes på et område af rygsøjlen, der holdes inde af en ring lavet af en urtebaseret dej. Behandlingen reducerer smerte og betændelsestilstande, udrenser og forbedrer blodcirkulationen omkring rygsøjlen - der hvor der er brug for det for eksempel lænden eller nakken.

Pizhichill (oliebad)
Lunken olie påføres hele kroppen i en rytmisk massage. Meget forfriskende. Virker beroligende på nervesystemet og hjælper mod stress.

Svedana
Denne dampbehandling giver kroppen mulighed for at svede ophobede giftstoffer ud. Behandlingen afhjælper også muskel- og ledsmerter og giver huden en smuk glød.

Udvartanam
Massage med lægeurtebaseret pudder, der stimulerer nervesystemet, øger blodcirkulationen og fjerner fedt. Gavnlig hvis man vil tabe sig.

Vasti
Lægeurtebaseret lavement i kombination med indtagelse af urtete, honning, mineralsalte etc. Meget effektiv mod alle nervøst betingede lidelser og fordøjelsesproblemer.

Nasyam
Lægeurtebaseret væske, der hældes gennem næsen for at rense bihulerne. Effektiv ikke blot mod bihulebetændelse, men også migræne og andre former for hovedpine.

DOSHAERNE GENERELT - VATA, PITTA OG KAPHA

I det ayurvediske system taler man om tre grundprincipper; doshaerne Vata, Pitta og Kapha. Disse styrer kroppens funktioner. De forskellige doshaer bør betragtes som et princip, en kraft eller en atmosfære, som bidrager til at skabe et biologisk væsen. Det er vigtigt at gøre sig klart, at hvert af disse principper står for et af livskraftens principper og ikke direkte kan oversættes til "luft, rum, ild, vand, jord".
Mellem disse principper foregår en konstant vekselvirkning, som bestemmer, hvor godt helbredet hos det pågældende menneske er.

Forårsaget af indre og ydre påvirkninger er doshaerne i konstant bevægelse i forhold til hinanden. Overordnet står kapha og vata over for hinanden som lys og mørke, mens pitta er formidleren mellem de to. Ofte er doshaerne i funktionel balance, men bliver ligevægten mellem dem forskudt væsentligt, resulterer det i sygdom. Den procentvise fordeling af doshaerne i det enkelte menneske er helt individuel. Derfor kan mennesker med den samme sygdom få ordineret helt forskellige diæter, medicin og behandling.

Vores evne til at vedligeholde denne balance bestemmer, hvor godt vi lever og hvor længe. Vi har hver især alle tre dosha’er i kroppen, men ofte dominerer én eller to, og når doshaerne kommer i ubalance, kan vi blive syge.
Vores fysiske konstitution er fastlagt fra fødslen, men den mentale kan ændres ved hjælp af meditation, åndedrætsøvelser mm. Grundtyperne kan kombineres, så der i alt er syv typer, der varierer afhængigt af deres virkegrad. Den dominante dosha betegner et menneskes type og dermed de sygdomme, vedkommende er disponeret for.

Målet med ayurvedisk behandling er at optimere det enkelte menneskes fysiske og mentale velfærd og samtidig sikre det bedst muligt mod fremtidige sygdomstilfælde. Ayurveda tilstræber balance i kroppen.

OM VATA, PITTA OG KAPHA

Fra fødslen har alle mennesker en bestemt sammensætning af dosha’er, der ofte forbliver den samme livet ud. Man påvirkes dog også af ydre faktorer - f.eks. er det ikke uden betydning, hvor og hvornår og hvordan man lever. Disse ydre faktorer kan på både god og dårlig vis påvirke den fysik, man er født med. Ayurveda opererer med syv grundtyper, nemlig de tre dosha’er i kombination med hinanden og alle tre i balance. De tre overordnede typers karakteristika beskrives således:

Vata dosha
Vata er luft og rum. Luft har brug for rum at bevæge sig i. For meget eller for lidt rum skaber problemer. For lidt eller for stor tæthed. Vata er den kraft, som afbalancerer de to elementer luft og rum.

Vata styrer al bevægelse i kroppen og kroppens automatiske funktioner såsom åndedræt, kredsløb og dermed hjertet. Det styrer også hjernens højere funktioner og rygraden, dvs. nervesystemet og styrer al mental aktivitet - perception og tanker. Opstår der ubalance, vil vata-dominerede mennesker ofte være disponeret for neurologiske sygdomme og i alderdommen særligt for motoriske sygdomme.

Vatamennesker er ofte høje og tynde og ikke så stærke og udholdende. De er derfor ikke egnet til hårdt fysisk arbejde. De er skrøbelige både af krop og sind. De er mindre modstandsdygtige over for sygdomme og ydre påvirkninger f.eks. vejrpåvirkninger som kulde og varme. De er nervøse og sensitive og ikke særligt stabile. Men de er meget kreative, entusiastiske, hurtige og impulsive.

Pitta dosha
Pitta er varme og fugtighed. Vand og ild kan ikke blandes, for det ene vil udslette det andet, medmindre der er en kraft såsom syre, der både er ild og vand og derfor kan holde dem sammen. Pitta er denne kraft.

Pitta styrer fordøjelse og stofskifte. Pitta omsætter al den energi, vi får ind i kroppen gennem mad, vand og luft, den regulerer kroppens temperatur, sult, tørst, frygt, vrede og seksuelt begær. Psykologisk er pitta ansvarlig for mod og viljekraft og vores evne til at ”fordøje” viden. Et menneske, der er domineret af pitta, vil være disponeret for sygdomme i mave/tarmsystemet og for stofskiftesygdomme, især midt i livet.

Pittamennesker er ofte almindelige af bygning med god blodcirkulation og varme i kroppen. De har et skarpt blik, og ansigtstrækkene kan være lidt kantede. De har tendens til hurtigt at få gråt hår. De har middel styrke og arbejdsevne men bliver hurtigt ophidsede og irriterede, hvis noget går dem imod. De er hurtige i opfattelsen, intelligente og indsigtsfulde. De er ofte meget vidende inden for deres eget felt, fødte ledere og ofte velhavende og ansete.

Kapha dosha
Kapha er væske og fast stof. Vand og jord danner ingen stabil blanding, og derfor kræves en eller anden form for energi eller kraft til at holde dem sammen. Kapha er denne kraft.

Kapha styrer kroppens vækst og vedligeholdelse og modvirker nedbrydning af kroppens celler. Altså understøtter kapha en stærk og bevægelig fysik og et godt immunsystem. Evnen til at få børn, til at føle lykke og til følelsesmæssig ro afhænger af en velfungerende kapha, der overordnet har en stabiliserende og nærende indflydelse på krop og sind. Et menneske domineret af kapha kan få sygdom i den øvre del af kroppen, f.eks. i ånderætsorganerne, særligt i lungerne. Disse svagheder vil ofte vise sig i barndommen.

Kaphamennesker er robuste og kraftige. De er stærke og sunde og lever generelt længere. De er på alle måder lidt langsomme. De har ofte dybe bløde stemmer, og deres natur er stille og rolig. De knytter sig let til mennesker og ejendele. De er gode til hårdt fysisk arbejde, er gode til at fungere i sociale sammenhænge og til at tage sig af andre. De kan have tendens til fedme.

Læs mere om ayurveda dosha begrebet

Historien om ayurveda
Den medicinske tradition ayurveda er i Indien blevet praktiseret gennem mere end 2.500 år og bygger på et omfattende erfaringsmateriale indsamlet og overleveret af ayurvediske behandlere gennem generationer. Medicinske værker fra år 500 fvt. beskriver således bedøvelsesteknikker og indeholder anvisninger på godt 300 forskellige kirurgiske procedurer, som de ayurvediske læger med stor succes anvendte.

Ayurvedisk lægekunst omhandler alle aspekter af det menneskelige helbred og velfærd og samordner specialiseret viden om legemlige funktioner og mentalt velbefindende i hver enkelt behandling.

Ayurveda blev officielt anerkendt af den indiske stat i 1970'erne med åbningen af flere statslige medicinske universiteter og hospitaler samt autorisation af praktiserende ayurvediske læger. En tredjedel af Indiens medicinske universiteter er i dag ayurvediske, og af Indiens 1.000.000 autoriserede læger er cirka 400.000 ayurvedisk uddannede. En tiendedel af de 16.000 statslige hospitaler er ayurvediske, og disse hospitaler tilbyder særlige behandlinger og lindring af følger fra gigt, psoriasis, visse former for lammelse og kronisk hovedpine. Den ayurvediske lægeuddannelse er et 5-6-årigt studium.

Læs mere om ayurveda