AYURVEDA YOGA RETREAT med RIKKE HANSEN
Grupperejse 15 dage
24. feb. – 11. mar. 2018

DKK 18.800,00

Ayurveda- og yoga retreat til Kovalam strand i Kerala, Sydindien med Rikke Hansen fra SANUM YOGA. Mød dig selv gennem kropsterapeutisk yoga og meditation og nyd godt af den vejledning Rikke giver, samtidig med at du dagligt modtager revitaliserende ayurvediske behandlinger på Agastyaa ayurveda klinik. Ikke mindst vil der være tid til hyggeligt samvær, strand og afslapning.

 

Send en forespørgsel
*
*
*

Produktbeskrivelse

24. feb. 2018 Afrejse København

Afrejse fra København om formiddagen, med en mellemlanding undervejs.

25. feb. 2018 Ankomst Trivandrum - Kovalam: Relax massage og intro

Vi bliver mødt ved ankomst og bliver kørt til vores strandhoteller.
Når udhvilet får vi alle en relax massage, så jetlaggen masseres ud af kroppen.
Senere på dagen mødes vi til introduktionsmøde med vejleder Rikke Hansen fra Sanum Yoga.

26. feb. – 10. mar. 2018 Kovalam: Yoga, ayurveda, strand og afslapning & indimellem tid til at se lidt andet

Dagene starter med to timers yoga og meditation ledet af Rikke Hansen fra Sanum Yoga. Yogaen tilpasses efter deltagernes formåen, og alle har mulighed for at følge med.

Yogaen efterfølges af ayurveda på Dr. Unnis klinik, kun 5 minutters gang fra hotellerne.

Rikke vejleder undervejs, så du får mulighed for at sætte ord på det, der sker, og få en mental forståelse for processen. Helt bevidst er der ikke indlagt en masse aktiviteter og udflugter i programmet, da både yogaen og behandlingen kan gøre dig mør.
Du vil opleve, at du indimellem har behov for at sidde et skyggefuldt sted og læse, slikke sol på stranden, gå en tur i de nærliggende landsbyer eller bare sidde og kigge ud i luften og lave absolut ingenting.
De dage, hvor du oplever, at du har masser af energi og endorfinerne får frit løb, er der dog rig mulighed for at tage af sted på små udflugter. Du kan besøge hovedstaden i delstaten Kerala, Trivandrum, kun 30 minutters kørsel fra Kovalam Beach eller tage på en lille backwater sejltur.

Samværet med de andre i gruppen er berigende under forløbet, og der bliver altid knyttet nogle gode bånd og nye venskaber.
Erfaringen viser, at det for mange også er rart, at der er en vejleder, man kan henvende sig til. Én, som har et godt kendskab til yoga og ayurveda. Når man arbejder med sig selv, dukker der uvægerligt ting op, som indimellem kan opleves lidt voldsomt og det kan være rart at vende det med én, som kender til processerne.

11. mar. 2018 Kovalam – Trivandrum – København: Afrejse Indien og ankomst Danmark

 I de tidlige morgentimer checker vi ud af hotellet og kører til Trivandrum lufthavn. Ankomst København tidlig eftermiddag.

Læs mere om ayurveda

Turen er lavet med det formål at skabe velvære. Nogle kommer med specifikke skavanker, de vil have bearbejdet eller har brug for rekreation efter et sygdomsforløb. Andre rejser blot med for at opnå mere velvære i krop og sind.

Dagene starter med to timers yoga og meditation ledet af Rikke Hansen fra Sanum yoga. Yogaen tilpasses efter deltagernes formåen, og alle har mulighed for at følge med.
Yogaen efterfølges af ayurveda på Dr. Unnis klinik, kun 5 minutters gang fra hotellerne.

Rikke vejleder undervejs, så du får mulighed for at sætte ord på det der sker og få en mental forståelse for processen. Helt bevidst er der ikke indlagt en masse aktiviteter og udflugter i programmet, da både yogaen og behandlingen kan gøre dig mør.
Du vil opleve, at du indimellem bare har brug for at sidde et skyggefuldt sted og læse, slikke sol på stranden, gå en tur i de nærliggende landsbyer eller bare sidde og kigge ud i luften og lave absolut ingenting.
De dage, hvor du oplever, at du har masser af energi og endorfinerne får frit løb, er der dog rig mulighed for at tage af sted på små udflugter. Du kan besøge hovedstaden i delstaten Kerala, Trivandrum, kun 30 minutters kørsel fra Kovalam Beach eller tage på en lille backwater sejltur.

Samværet med de andre i gruppen er berigende under forløbet, og der bliver altid knyttet nogle gode bånd og nye venskaber.
Erfaringen viser, at det for mange også er rart, at der er en vejleder, man kan henvende sig til. Én, som har et godt kendskab til yoga og ayurveda. Når man arbejder med sig selv, dukker der uvægerligt ting op, som indimellem kan opleves lidt voldsomt og det kan være rart at vende det med en som kender til processerne.

Pris:
Forbehold for prisændringer.

Fra 18.800 kr. per pers i delt dobbeltværelse for 15 dage.

Pris med Prittwii
1. Sal: Enkeltværelse: 20.900 Dobbeltværelse: 18.900
2. Sal: Enkeltværelse: 22.200 Dobbeltværelse: 19.200
3. Sal: Enkeltværelse: 24.000 Dobbeltværelse: 19.800

Pris med Maharaju
Dobbeltværelse: 18.800 kr
Enkeltværelse: 20.900 kr

Pris med The Beach Hotel
Dobbeltværelse: 18.800 kr
Enkeltværelse: 20.900 kr

Pris med The Beach Hotel II
Dobbeltværelse: 20.200 kr
Enkeltværelse: 24.500 kr

Prittwii - Ligger lige bag ved Agastyaa Ayurveda klinik i palmelunden og er omgivet af en stor, smuk have. Tre etager og alle værelser med eget bad/ toilet samt privat balkon. Hotellet ligger ca. 5 min. gang fra stranden.

MAHARAJU PALACE - Maharaju Palace ligger i tredje række ved Kovalam Beach i en palmelund omgivet af en have. Hotellet har 7 vær. og en cottage i haven. Der er blot 2 minutters gang til vandet og 5 minutters gang til Agastyaa. Værelserne er ikke store, men absolut behagelige og alle med eget bad/toilet. Det lille hotel drives af Martien fra Holland og hans gode indiske hjælpere, som alle yder en fantastisk service og er vældige hjælpsomme. Hotellet er for dem, som gerne vil have ro og ønsker at kunne trække sig tilbage fra strandlivet og havets brusen.
Her er atmosfæren behagelig og hjemlig.

The Beach Hotel- ligger midt på strandpromenaden og lige ud til stranden. Alle værelser (8) i stueetage med egen terrasse med havudsigt. Værelserne er rigtig pæne omend lidt mørke. På første sal restaurant German Bakery/ Waves.
The Beach Hotel II- er nyere, lyst, luftigt og smukt. Værelser (12) alle med egen, privat balkon med havudsigt. Stueetagen huser restaurant Fusion, Kovalams bedste spisested. Et af de absolut bedste steder at bo ved Kovalam.
Begge hoteller ejes af et indisk-tyskt par. Stilen er indo-europæisk, terracotta, batik og smuk!

NB! Hjemmesiderne er desværre ikke de bedste og giver ikke et retvisende indtryk - hotellerne er bedre i virkeligheden.

Inkluderet:

  • Indkvartering på valgte hotel med morgenmad
  • Fly København-Trivandrum t/r med 1 skift undervejs
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 2 timers yoga og meditation hver morgen
  • 12 ayurvediske behandlingsdage
  • Bidrag til Rejsegarantifonden og rejsen er omfattet af pakkerejseloven og dækket af rejsegarantifonden

Ikke inkluderet:

  • Indenrigsbillet i Danmark
  • Fakturagebyr (90 kr. pr. person)
  • Afbestillings- samt rejseforsikring
  • Visumgebyr (48 dollars pr. person)
  • Alt ikke beskrevet under “Inkluderet” såsom forplejning udover nævnte, donationer og drikkepenge

1) "Vi er ikke vant til at rejse i grupper, men havde fået opfattelsen, inden vi rejste, at det var helt op til os, hvor meget vi ville være sammen med gruppen. Det viste sig, at vi havde stor fornøjelse af at være med Rikkes gruppe. Vi var sammen med dejlige og dygtige Rikke og de andre spændende mennesker i gruppen. Vi har kun positivt at sige om turen, om hotellet, yogaen, behandlingerne, byen."- Hans Erik og Grethe (507764)

2) "Jeg synes, I har haft et meget højt informationsniveau omkring turen, og det har både øget forventningerne og gjort det meget enkelt at forberede sig til turen. I det hele taget har jeg følt mig meget velkommen i Grace Tours regi.
Rikkes yoga: De magiske morgener på taget af Beach II, hvor mørket omslutter dig, når du sætter dig på yogamåtten kl. 6 – eller 5.30, hvis du deltager i meditationen – og hvor lyset langsomt overtager, og solopgangen farver skyerne udover havet, er det smukkest tænkelig rum for Rikkes livgivende yoga. ‘Lige så stille’ får hun alle deltageren til at være i sig selv og udforske deres muligheder med sin blide og alligevel ansporende og insisterende formidling af yogaens muligheder og mysterier. For det opleves både mystisk og magisk, at hun får ens krop til at vågne og være med og øger ens nærvær. Rikke var yderst opmærksom på en utvungen og empatisk måde.
Ayurveda behandlinger: Mere magi. Og velvære og udfordringer, og kontakt med ømme steder, gamle spændinger og traumer. Overskridelser af grænser og fordomme. Men i en sammenhæng, både Unnis stab og de fysiske rammer, hvor i hvert fald jeg trygt og tillidsfuld overgav mig til det, der kom.
Kovalam: Da vi ankom sent på natten eller først på morgenen, kragerne var ved at vågne, var min indskydelse, at det vist var et lidt for lousy sted med alt for meget larm, fra netop krager og hunde. Det indtryk forsvandt bogstaveligt som dug for solen, da jeg så vågnede og gik ud i Maharajas have. Solen skinnede, varme og glitrende grønt, fuglekvidder. Så strakte sjælen sig og tog imod.
Kovalam var en dejlig oplevelse med strand og stræder, venlige mennesker, som hurtigt tog bestik af ‘Rikkes group’ eller dem fra Grace Tours. Livlig og tilbagelænet, rare restauranter med god mad. Og meget der fristede i boder og butikker.
At rejse sammen med andre. Jeg var meget tilpas med gruppen, som viste sig at have en god og afbalanceret sammensætning. Det var mit indtryk, at alle følte sig omfattet af gruppens fællesskab uden at føle sig forpligtet ud over hvad den enkelte havde behov for.Jeg havde ikke meget præcise eller faste forventninger til turen, men var indstillet på, at glide ind i det, der var, tage det som en oplevelse. Og det har bevirket, at jeg synes det har været fuldstændig overvældende dejligt, gavnligt. En gave til mig selv, som jeg tænker at gentage i 2018." - LC (507764)

3) "Lige hjemvendt efter en ubeskrivelig fantastisk Sanum-tur til Kovalam! Har virkelig nydt hvert øjeblik, alle de op- og nedture, som hører til processen. Glæder mig allerede til næste gang!"
- Sanna (507312)

Vejleder på turen er Rikke Hansen fra Sanum Yoga. Rikke er yoga- og meditationslærer samt terapeutisk kropsbehandler og har dagligt virke på klinikken i Manuvision Huset på Frederiksberg og Torup. Udover ugentlige hold tilbyder hun kurser såsom fastekurser, yoga og meditations retreats.

Yoga er læren om egne grænser og bevidsthed. En måde at søge selvindsigt på. Yoga er ikke bare legemlige øvelser, men en lære i at leve livet her og nu! Yogaøvelserne er dér, hvor du omsætter ord til handling. De giver fysisk og psykisk velvære. Øvelserne træner kroppen i et roligt tempo, og så er de konstrueret sådan, at dine indre organer bliver masseret, hvilket stimulerer hele systemet positivt. Fokus på rigtig vejrtrækning og åndedrætsøvelser giver, udover forbedret fysisk heldbred, også mental ro og balance.

Yogaøvelserne understøtter ayurvedaen og opretholder det velvære, du vil føle undervejs på opholdet. Yogaen sammensættes, så du let kan fortsætte med at udøve den hjemme.

Kropsterapi gennem yoga og ayurveda
Af Rikke Hansen

Ayurveda er en gammel indisk behandlingsform, men kan den bruges i Danmark?
Hvorfor får nogen mennesker ondt i maven af rå gulerod? Hvorfor bliver nogen store om numsen og ikke andre steder?
Hvorfor får nogen eksem og andre danner slim?

Læs den interessante artikel af Rikke Hansen: Kropsterapi gennem yoga og ayurveda

Historien om ayurveda
Den medicinske tradition ayurveda er blevet praktiseret i Indien gennem mere end 2.500 år og bygger på et omfattende erfaringsmateriale indsamlet og overleveret gennem generationer af ayurvediske behandlere. Medicinske værker fra år 500 fvt. beskriver således bedøvelsesteknikker og indeholder anvisninger på godt 300 forskellige kirurgiske procedurer, som de ayurvediske læger anvendte med succes. Ayurvedisk lægekunst omhandler alle aspekter af det menneskelige helbred og velfærd og samordner specialiseret viden om legemlige funktioner og mentalt velbefindende i hver enkelt behandling. Ayurveda blev officielt anerkendt af den indiske stat i 1970'erne med åbningen af flere statslige medicinske universiteter og hospitaler samt autorisation af praktiserende ayurvediske læger. En tredjedel af Indiens medicinske universiteter er i dag ayurvediske, og af Indiens 1.000.000 autoriserede læger er cirka 400.000 ayurvedisk uddannede. En tiendedel af de 16.000 statslige hospitaler er ayurvediske, og disse hospitaler tilbyder særlige behandlinger og lindring af eftervirkningerne fra gigt, psoriasis, visse former for lammelse og kronisk hovedpine. Den ayurvediske lægeuddannelse er et 5-6-årigt studium.

Ayurvedisk behandling
Målet med ayurvedisk behandling er at optimere det enkelte menneskes fysiske og mentale velfærd og samtidig sikre det bedst muligt mod fremtidige sygdomstilfælde. Et væsentligt element i den ayurvediske behandling er klassifikationen af patienten i forhold til visse fysiologiske grundtyper (Vata, Pitta og Kapha), der i det ayurvediske system besidder særlige kropslige og mentale kendetegn. Denne inddeling foregår hovedsagelig på baggrund af almene konsultationer og samtaler med den ayurvediske læge, som dernæst ordinerer en behandling specifikt til den pågældende person.

Behandlingerne bliver tilpasset den enkelte og ændres, som behandlingen skrider frem, og kroppen begynder at reagere positivt. Ayurvedisk massage er særlig velegnet til at afhjælpe ryg- og ledsmerter og sportsskader og har været brugt mod følgevirkninger fra arbejds- og trafikulykker som f.eks. piskesmældsskader. Derudover bruges ayurvedisk massage som et effektivt middel til reduktion af stress og som stadig mere populært rekreativt tilbud. Ayurvediske behandlinger understøttes fint med yoga.

Læs mere om de forskellige behandlingsformer her

Læs mere om ayurveda