En 8-årig på eventyr i Indien

Som 8-årig var jeg i Indien. Det var en fantastisk spændende oplevelse fordi, jeg ikke kendte til andre kulturer end den herhjemme i Danmark.
Der var især 5 ting jeg synes, var spændende på turen. En af tingene var et madlavningskursus, jeg var på med min bror, min far og en ven. Det foregik i et lille, lokalt køkken. Kurset gik ud på, at hende, der stod for det, forklarede en masse ting om de forskellige eksotiske krydderier og underviste i, hvordan man brugte de forskellige krydderier korrekt, og hvad de gjorde godt for. Da jeg allerede som 8-årig var meget glad for at lave mad og for at bage, var det ekstremt spændende at lære at lave mad, som jeg ikke kendte til og at lære at bruge de krydderier, som vi har derhjemme i køkkenet.
En anden oplevelse, jeg synes var god, var at bo hos lokale indere. Inderne har deres egen måde at være på. Det oplever man meget bedre, når man er helt tæt på dem. Vi boede hos en familie med en meget stor personlighed. Manden i familien havde studeret sammen med flere berømte mennesker og havde været venner med en masse forskellige typer af mennesker. Derfor lærte jeg en masse fantastiske ting, som jeg nok ellers ikke havde lært. Han viste os en masse ting og lærte os om det, vi så, og så fik vi generelt et andet perspektiv på den indiske kultur, når vi var en del af den.
Endnu en oplevelse var at være på safari i junglen. De store biler, vi sad i og så på dyr og natur, var fantastisk. Bare det at sidde i en åben jeep og køre hurtigt, fik en til at føle sig som James Bond, Indiana Jones eller bare en sej superhelt. Det var en oplevelse, som jeg tror, at enhver person ville elske.
En anden god oplevelse var at se på og være i store bygninger og templer. I den alder er LEGO jo noget af det mest fantastiske, man kender til. Så at se de store bygninger, der var bygget af noget, som lignede klodser, var virkelig sejt. Bygninger generelt synes jeg, var seje i den alder, så det var spændende, hver gang man så et tempel bygget på en ny måde.
En sidste oplevelse, der var spændende, var at besøge en lokal markedsplads. Der var masser af mennesker, men jeg tænkte ikke over det fordi, jeg var optaget af alle de nye indtryk og flotte farver. Man kunne købe krydderier over alt i alle farver fra grøn til lilla, og man kunne købe mad, jeg slet ikke vidste eksisterede. Også frugterne var i alle de flotteste farver, former og størrelser. Det var en meget større oplevelse, end man forventer på vej til markedspladsen.

Jeg er glad for, at jeg har oplevet Indien i så ung en alder og jeg kan varmt anbefale andre, både voksne og børn, at tage en tur til Indien.

Denne blog er skrevet af Jeppe Geertz-Hansen.

Eventyret lever!
Grace Tours

 

Trackbacks and pingbacks

No trackback or pingback available for this article.

Leave a reply